Mange grønne biler på Tokyo Motorshow 2009

af Per Praëm - Dansk Elbil Komité (28-oktober-2009)

Frem til den 4. november vil dørene være åbne for dette års motorshow i Tokyo.
Som set på andre biludstillinger er der lagt vægt på det grønne.
Her er et lille overblik og bilerne inde for kategorien elbiler og hybrid biler.

Mitsubishi

Mitsubishi viser to biler inden for den grønne kategori.
Den første er PX-miev, hvor PX står for Plug-in CrossOver. Det er en hybrid elbil som opgives til at kunne køre op til 50 km på en liter benzin.

Den anden er en varebils udgave af i-Miev, kaldet i-Miev Cargo.
Den er lige som personbilsudgaven 3,40 meter lang. De øvrige data er også identiske. 64 hk motor og omkring 160 km på en opladning.

Toyota

Den Toyota Prius plug-in, som også blev vist på Frankfurt motor show, kunne også ses i Tokyo. Den kan køre op til 38 km/l og heraf de første 20 km på ren batteridrift.

Toyota Sai - også en hybrid - ligner Toyota's svar på GM's volt.

Toyota FTEV-2 er en ren elbil.
Den er kortere end Toyota IQ (kun 2,73 m) men alligevel er der stadig plads til 4 personer. Den er udstyret med skydedøre for bedre adgang i byområder. Topfarten skulle være omkring 100 km/t med en rækkevidde på op til 90 km på en opladning.

Nissan Leaf

Kan man vælge et mere grønt navn til en bil? Nissan Leaf - Leaf betyder blad.
Med plads til fem personer giver den 80 kW store elmotor bilen en topfart på 150 km/t. Batteripakken giver energi nok til at kunne køre 160 km på en opladning.

Honda EVN

Honda EVN er en lille kompact bybil i retro design.

Susuki Swift

Susuki fremviser en plug-in hybrid udgave af Susuki Swift.

Subaru

Subaru hybrid concept.
Den 4,63 m lange bil er udstyret med mågevingedøre, der er så brede at de tager både for og bagsæde på en gang, derfor er der også kun 2 af den - en på hver side af bilen.
Bilen har en 2 liters turbo benzin motor og derudover 2 elmotorer som trække på baghjulene.