Elbiler på Geneva Motor Show 2012


Dansk Elbil Komité (29-Februar-2012)



Når dette års biludstilling i Geneve - Geneva Motor Show 2012 - åbner her den 8. marts, så vil der være mange elbiler at finde blandt de udstillede bilmodeller. En rundttur på internettet afslører at der er mange gamle kendinge - gengangere fra de øvrige moter shows, især Frankfurt, Tokyo og New York - blandt de elbiler, som er at finde i Geneve. Men der også en håndfuld nyheder.

Vi har i det følgende forsøgt at danne et overblik over disse elbiler på årets biludstilling i Geneve.




VW

VW har netop introduceret deres nye minibil Up her i Danmark - En elektrisk udgave af Up vil stensikkert være at finde i Geneve.




Rygter vil vide at VW også vil fremvise en elektrisk varebil, som de har udviklet i samarbejde med Deutsche Bundespost.





Honda EV-ster

Vist første gang på Tokyo Motor Show i november 2011. Det er Honda's svar på Tesla roadster. Honda EV-STER er en baghjulstrukken cabriolet med to sæder, hvor der er fokuseret på dynamik og en reduceret vægt. Accelerationstiden fra 0-100 km/t på 5 sekunder, mens topfarten lyder på 160 km/t.





Infiniti Emerg-E concept

Ligesom Toyota har deres luxusmærke Lexus, så har Nissan også et sådant, det kalder de Infiniti.

Emerg-E er designet i klassisk supercar stil med centermotor. Det vides endnu ikke om der tale om firhjulstræk eller blot baghjulstræk.





Tesla

Tesla vil uden tvivl fremvise deres model S, som efter alle tegen i sol og måne skulle begynde at rulle ud til deres amerikanske kunder hen over den kommende sommer.




Men den nyligt fremviste model X vil højst sandsynligt også være at finde i en prototype.





Renault

Her må vi forvente at kunne finde Fluence ZE (med eller uden batteriskifte - højst sandsynligt uden, idet batteriskifte er forbeholdt Israel og Danmark).




Endvidere vil produktionsudgaven af Zoe sikkert være at finde på Renault stand. Der er tale om en ren elbil med en rækkevidde på omkring 160 km trukket af en elmotor på 80 hk - tophastigheden vil være 135 km/t. Bilen incl. batteripakken vil veje omkring 1400 kg. Acceleration 0-100 km/t på 8,1 sekund.





Nissan e-NV200

Hvad sker der, når teknologien fra Nissan Leaf krydses med Nissan NV-200 varevogn? Man får en e-NV200, som er elektrisk varevogn baseret på batteripakken og motoren fra en Nissan Leaf - dvs. 24 kWh batteri, 80 kW motor og et drejningsmoment på 280 Nm. Man genkender straks formgivningen og farven fra Nissan Leaf.

Fra 2013 vil gule e-NV200 køre rundt i New Yorks gader som eldrevene taxa'er.





BMW

BMW afslørede allerede på Frankfurt messen deres i3 Concept (en lille kompakt elbil) og i8 Concept (lidt større plug-in hybrid). Da BMW siger "at de begge er på vej mod serieproduktion", så vil man sikkert kunne se dem på lidt nærmere hånd i Geneve.








Mercedes Vito E-CELL

En ren elektrisk varevogn, som er støjsvag, særdeles effektiv og lokalt emissionsfri. Elmotoren i Vito E-CELL har en maksimal ydelse på 70 kW. Det højeste drejningsmoment kommer op på 280 Nm.




Litium-ion-batteriet i Vito E-CELL kan oplades fra 0 til 100 % på ca. 6 timer. Den anvendelige kapacitet på 32 kWh er tilstrækkelig til at dække daglige ruter på op til 130 kilometer (iht. ny europæisk kørselscyklus NEFZ). .


Rinspeed

Rindspeed's Dock+Go er baseret på en Smart Fortwo elbil, hvor en lille anhænger kobles bagpå, som den ender med at blive en del af bilen. Denne ekstra lastekapacitet kan ente bruges til flere batterier eller til range-extender dieselgenerator.





Pininfarina Cambiano Concept

Pininfarina's design studio har netop lækket nogle billeder af en bil de kalder "Cambiano" (Charge på engelsk). Navnet antyder at der er tale om en elbil eller en plu-in hybrid muligvis med en diesel turbine som el-generator.





Suzuki

Vil fremvise Suzuki Swift EV, som er en plug-in hybrid. Rækkeviden for ren eldrift er omkring 30 km, hvorefter en 600 kubik tre-cylindret benzion motor skal drive en generator, som igen vil oplade bilens letvægts lithium-ion batteri.





The Green Pavilion

I lighed med tidligere år vil der også være en speciel hal kaldet "The Green Pavilion", hvor der udelukkende vil være elbiler. Her vil man kunne finde biler som Mia Electric, Bollore Bluecar, Ford Transit Connect EV, alle Renaults 4 modeller, Citroën C-Zero, Mitsubishi iMiEV og sikkert mange flere som f.eks. Lumeneo Neoma - en ultra kompakt 4 sæders elbil:





EVC Group

Det Tjekkiske firma "EVC Group", der i mange år har konverteret almindelige biler om til eldrift, vil i den grønne pavillon fremvise en eldrevet Skoda Roomster, som har en 3 fase AC motor på 70 kW og med en batteripakke på 30 kWh. Tophastigheden er 135 km/t og rækkevidden er opgivet til 160-200 km.