De forskellige typer af elbiler


BEV - Battery Electric Vehicle

Batteri dreven elbil. For det meste er der tale om opladelige batterier. Det var mest i bilens barndom man også brugte "engangs-batterier".

Udover elektromotoren, består bilen af en batteripakke og et ladeapparat. Batteripakken oplades ved at laderen kobles til lysnettet og efter en stund (typisk 6-8 timer) er batteripakken ladet op, hvorefter bilen kan køre 50-400 km inden den igen skal lades op.

Strækningen afhænger af typen og størrelsen på de batterier som batteripakken er bygget op af.


HEV - Hybride Electric Vehicle

 Hybrid elbil. Energien til at drive elmotoren kommer fra en kilde, hvor elektriciteten produceres ombord i bilen ud fra et brændstof.

Det kunne være benzin, brint, etanol eller for den sag skyld uran. Hybrid bilen kan være forsynet med en mindre pakke af opladelige batterier, som benyttes til at leveres kraftoverskud under f.eks. acceleration.

Ikke alle har en sådan - f.eks. GM's Hydrogen 3 har en 100kW brint-brændselscelle, hvor man har erstattet batteripakken med en switchmode converter, som stabiliserer spændingen til motoren under acceleration.  

Fordelen ved en batteripakke er at man kan lave regenerativ bremsning, hvor man benytter motoren som generator under nedbremsning og derved putter de meste af bevægelsesenergien tilbage på batteriet. Der findes to grundkonstruktioner for HEV's: Seriel og Parallel.


Seriel HEV  

I den serielle hybrid bil vil brændstofdelen - typisk en brændselscelle eller en lille benzin/diesel motor - ikke være i mekanisk forbindelse med bilens hjul, men energioverførslen sker ved at der frembringes elektricitet, som så driver bilens elmotor.  

Ud over el-motor og brændselscelle består drive-toget ofte af en mindre batteripakke. Herved kan brændselscellen gøres mindre, når den kun skal håndtere middelstrømforbruget.  

Når der benyttes en forbrændingsmotor i stedet for brændselscellen, vil denne trække en generator, som løbende lader batteripakken op.


 

 

 Parallel HEV

 Den parallelle hybrid bil kan ikke benytte brændselsceller, men opbygges omkring en benzin eller dieselmotor, som via et sindrigt gearsystem (planet-gear) kobles sammen med en elmotor og en generator. Endvidere har bilen en lille batteripakke.

Lader man en computer styre gearsystemet, så kan forskellige driftsscenarier tilvejebringes.  

Man kan selvfølgelig lade forbrændingsmotoren stå for fremdriften alene, men under f.eks. acceleration er det smart, hvis elmotoren hjælper til.

Ved at koble generatoren ind på gearet, så kan bremseenergi lagres i batterier og genbruges af elmotoren ved næste acceleration.  

Endelig kan forbrændingsmotoren køre sammen generatoren, således batteri pakken lades op.  

Toyota Prius - er et eksempel på en parallel hybrid bil. Her har ingeniørerne opnået at få denne ret tunge fire personers familiebil, til at køre næsten 25 km på en liter benzin.


Plug-in HEV  

Tilføjer man et ladeapparat og samtidig gør batteripakken lidt større i en hybrid elbil, så får man det som amerikanerne kalder en "plug-in HEV". Det vil sige en hybrid elbil, som kan tilsluttes lysnettet. Herved opnår man at batteripakken kan indeholde en vis mængde energi, som er blevet opladet billigt fra stikkontakten.  

På denne grundladning kan man så køre en vis strækning (f.eks. de første 50 km) på ren eldrift. Når så den initial ladede energi er opbrugt, så startes forbrændings motoren (eller brændselscellen) og resten af turen foregår som en almindelig hybrid elbil.  

Fordelene ved dette system er mange. De fleste mennesker kører mindre end 50 km i den daglige transport til og fra arbejde, herved kunne de "nøjes" med den rene eldrift og kun benytte forbrændingsmotoren, når faster Anna skal besøges i Jylland.  

En anden måde at benytte en plug-in HEV på er at benytte hybrid drift så længe man befinder sig på motor/lande-vejen og så slå over på ren eldrift når bygrænsen nås, således man nedbringer forureningen inden for byzonen.


Elbil med ledning  

Der er sådan set en anden mulighed for at lave elbil, hvor man ikke medbringer sin egen energiforsyning, idet hvis bilen (eller bussen) gennemkører den samme rute altid, så kan man føre et ledningsnet rundt langs ruten - Det var før i tiden meget brugt i de såkaldte "trolley-busser". En moderne udgave af en sådant system er Ruf-systemet, hvor elbiler kører op på en strømførende skinne på de lange lige stræk mellem byerne, og herefter kører lokalt på et mindre batteri.