Tekniske Data

Type: 3-dørs 2 +2 sæder hatchback
Nyttelast: 227 kg,
Egenvægt: 670 kg
(uden batteri 400 kg)
Tilladt totalvægt: 940 kg

Rækkevidde: 40-80 km
Topfart: 75-80 km/t
Batteri: 48V, 200A
bly/syrerbatterier

Længde: 2,64 m
Bredde: 1,32 m
Højde: 1,51 m
Frihøjde: 15 cm
Vende radius: 3,5 m
Akselafstand: 1,71 m

Motor: AC induktion, 12 kW
Lader: 220V, 2,2 kW, 10 / 16 A

Hvad er en quadricykel?

I EU findes der yderligere en kategori af motordrevne køretøjer med fire hjul kaldet Quadricycles. De primære kriterier for en quadricykel er vægten - højst 400 kg uden batterier og en motor effekt på maksimalt 15 kW (20 HK). I dag er der over 300.000 quadricykler hele Europa, både med konventionelle og alternative brændstoffer. Der sælges cirka 35.000 nye hvert år.

Prisliste

REVA Standard
elbil uden batterier kr. 96 780 kr
elbil inkl. batterier kr. 117 560
elbil inkl.. batt. og dieselvarmer kr. 128 130 kr

REVA DeLuxe
elbil uden batterier kr. 129 910 kr
elbil inkl.. batt. og dieselvarmer kr. 149 900 kr
Batterier for REVA: 20 780 kr.

Alle priser er incl moms

Den Indiske mini elbil Reva (G-wiz) kan nu købes i Danmark

City-el import, som hidtil har importeret nye tyske Ellerter til det danske marked, har nu udvidet med den Indiske mini elbil Reva.

Af Per Praëm - DEK (11-nov-2008)

Ellerten har fået en storebror
Palle Beiskjær - Fynboen, som for 6 år siden genindførte Ellerten i Danmark, ved modigt at starte en import af nye Ellerter fra Tyskland, hvortil fabrikken blev flyttet da man for anden gang gik konkurs i Randers - har udvidet sit sortiment idet han er blevet forhandler af den Indiske mini elbil Reva

Først London, siden Oslo og nu også Danmark
I Bangalore i sydvest Indien ligger Maini Group, som står bag Reva. Bilen, hvoraf mere end 1000 stk allerede kører rundt i Londons gader, er i England kendt under navnet G-Wiz. Men her i Norden kaldes den Reva. Den har allerede kunne købes et halvt års tid i Norge, hvor den er en direkte konkurrent til den norske Kewet-Buddy.

Ikke godkendt som bil
Der har i mange år i EU fandtes en speciel typegodkendelse for 4-hjulede motorcykler, de såkaldte Quadricycles. Det er en (yderligere) kategori af motordrevne køretøjer med fire hjul, hvis primære kriterium for godkendelse er (ligesom Reva) at vægten (uden batterier) er højst 400 kg og motoren må ikke have en nettoeffekt på mere end 15 kW (20 HK).

En af fordelene ved at indregistrere en elbil som en Quadricycle, er at den så ikke længere er underlagt de strenge godkendelseskrav med hensyn til bl.a crashtest, ligesom ABS, ESP og Airbags heller ikke er noget der stilles krav om.

For at kører REVA City Car kræves almindeligt kørerkort kat. B. Det er ingen fartbegrænsninger eller andre restriktioner på køretøjet

2+2 Personer
Bilen er en tredørs "hatchback", som har plads til 2 voksne foran og 2 børn bagi.4 voksne går ikke, dels er bagsædet nok for lille, og dels kommer man hurtigt op på den maksimale lastevene, som er 227 kg. På begge forsæderne er der 3-punkts rulleseler, mens der på bagsædet er fast 3-punkts sele.

Motor
REVA City Car har en 13 kW vekselstrøms induktionsmotor med et drejningsmoment på 95 Nm. Det kraftige drejningsmoment i en elektrisk motor sikrer hurtig acceleration. Motorkraften overføres til hjulene via en gearkasse til bagakslen. Når du bremser, går motoren over til generatormodus og konverterer en del af bevægelsesenergien til ladestrøm for batterierne. Bilen har en tophastighed på 75-80 km/t

Batteripakke
REVAs batteripakke består af otte 6-Volt EV blybatterier på hver 200 amperetimer (i alt 9,6 kWh). Tilsluttes bilen et 16 amperes 230 volt udtag, kan batterierne lades fra 0 til 80% på små 3 timer. Til en fuld opladning, skal du afsætte 6 timer. Laderen, som maksimalt kan yde 2,2 kW, kan omstilles mellem 16 og 10 ampere, således ladning kan foregår fra en ganske almindelig stikkontakt. Når batterierne er fult opladede, er der strøm nok, til at køre mellem 40 og 80 km afhængig af kørestil, topografi og udendørs temperatur (Bly-batterier er er kendt for at tabe pusten, i takt med at temperaturen kryber under frysepunktet). Bly-syre batterier slides for hver eneste opladning. Allerede efter de første 10 opladninger begynder det at gå ned af bakke. For hver ny opladning mister batterierne en lille smule af sin kapacitet - Det skyldes kemien i bly-syre batteriet.

Ved afladning går nogle af syrens sulfat-ioner ind og sætter sig på den ene af pladerne og ved fornyet opladning, skulle de gerne alle sammen forlade bly-pladen og gå tilbage til væsken, men det gør de ikke. Nogle få procent/promille bliver siddende, og da de ikke indgår i det aktive pladeareal, vil det betyde at batteriet ikke længere har de 200 Ah kapacitet, men måske kun 199½

Erfaringer bl.a. fra Ellerten, viser at man helst ikke skal aflade et bly-syre batteri til mere end 50 %, så vil man kunne forvente en levetid på 300-500 ladecykler. Går man under 50 % restladning, slides batteriet hurtigt. Hvis man totalt afleder til 0% hver gang er et bly-syre batteri færdigt allerede efter 10 cykler. Efterlader man derimod 75 % restlading hver gang, kan man forvente 1500-2000 cykler.

Strøm = 25 øre pr. km - Nyt batteri = 1 kr pr.km
Derfor er opgivne 80 km's rækkevidde på en opladning nok lige i overkanten. Aflader man til 50 % hver gang er der 4800 Wh i anvendelig kapacitet og sammenholdt med de erfaringer, som mange elbil kørere igennem årene har gjort, hvor det rundt regnet koster 120 Wh at køre en kilometer, så er 40-50 km på en oplading, nok det man bør regne med i det daglige.

Med 50 km og 500 ladecykler, så må det forventes at batterierne skal skiftes for hvor hver 20-25.000 km. Et nyt sæt batterier koster i flg. Cityel-import.dk 20.780 kr incl. Moms, så det bliver tæt på 1 kr. pr. km i batterislidtage. Hvorimod udgiften til ladestrøm 0,12 kWh/km er omkring 25 øre pr. km ved dagens elpriser.

2 udgaver
Reva sælges i en standard og en Deluxe udgave. Den store forskel, som koster 32.000 kr mere (117.560 mod 149.900) består primært i et diesel fyr, alu-fælge og en CD-autoradio. Endvidere har Deluxe modellen skindsæder. Hvis man vil se bort fra alu-fælge og skindsæder og samtidig selv køber sin Cd-autoradio i Elgiganten til 5-600 kr, så kan standard modellem bestilles med dieselvarmer til en merpris på 10.570 kr

Link: http://www.cityel-import.dk/REVA/REVA.html