Nissan Leaf sprænger forventningerne

Dansk Elbil Komité (13-juni-2010)



Antallet af pre-ordrer på Nissan Leaf er nået op på 17.000 på verdensplan, hvoraf de 12.000 udelukkende kommer fra USA. Nissan har nu, et halvt år tidligere end forventet, stort set nået deres mål på 20.000 pre-ordrer world wide, hvilket sprænger deres egne forventninger til det kommende salg.

Derfor har Nissan sat målet for 2010 op til hele 25.000, frem til og med december 2010

Nissan Leaf produceres tre steder. Der hvor Nissan starter produktionen op først er i Oppama, Japan, i slutningen af 2010. Dernæst påbegyndes produktionen i Smyrna, i den amerikanske delstat Tennessee, i 2012, og til slut går opstarten i gang i Sunderland, England, i starten af 2013.

Nissan har opgivet følgende nationale priser på Nissan Leaf, inklusiv batteripakke:

England = 23.350 Pund (DKK 209.000)
Holland = 32.839 Euro (DKK 244.000)
Portugal = 29,955 Euro (DKK 222.000)
USA = 33.000 $ (DKK 203.000)

Den danske pris vides endnu ikke, men Nissan Danmark opgiver, at den bliver konkurrencedygtig med en tilsvarende konventionel bil i C segmentet, men de ovenstående priser kan give en idé om, hvor prisen kommer til at ligge.

Med nedenstående link kan du se en 13 minutters gennemgang af Leaf'en med Nissans amerikanske 'Director of Product Planning and Advanced Technology Strategy', Mark Perry, fra Washington Auto Show, januar 2010:

http://www.youtube.com/watch?v=pVwtwhvmK0I&feature=player_embedded

NB: Der kommer om en uges tid en dataoversigt over kommende elbiler, inklusiv for denne Nissan.

Kilder:

Nissan-leaf.net
Nissan-global.com
Allcarselectric.com
Newsroom.nissan-europe.com