Årets bil 2011 - er en elbil!




Dansk Elbil Komité (1-dec-2010)

Det er første gang nogen sinde, at en elbil kåres som Årets Bil i Europa.

Det måtte jo komme, men måske er det overraskende, at det sker allerede nu: At en elbil opnår den eftertragtede titel som Årets Bil i Europa. Men sådan er det. Den kommende elbil Nissan Leaf er ”Car Of The Year 2011”.

Det er første gang nogen sinde, at en elbil kåres som Årets Bil i Europa. Nissans elektriske Leaf løb med titlen foran Alfa Romeos elegante Giulietta og Opels praktiske Meriva.



Sådan fordelte resultatet sig for de syv finalister:

1. Nissan Leaf, 257 point

2. Alfa Romeo Giulietta, 248 point

3. Opel Meriva, 244 point

4. Ford C-Max/Grand C-Max, 224 point

5. Citroën C3/DS3, 175 point

6. Volvo S60/V60, 145 point

7. Dacia Duster, 132 point

Nissan Leaf fik 19 førstepladser, heraf tre med de maksimale 10 point.
Alfa Giulietta trak 11 førstepladser til sig, Opel Meriva fik ni og Ford C-Max otte.
Foruden Leaf fik Citroën C3/DS3, Dacia Duster og Volvo S60/V60 også æg, C3/DS3 et enkelt, Duster fik 12 og S60/V60 det halve.

Nissan Leaf kommer til Danmark medio 2011 og eftermarkedschef hos Nissan Nordic Europe, Svend Flintø, anslår, at det bliver til en pris på omkring 300.000 kroner. Han regner med, at der sælges 300 eksemplarer det sidste halvår af 2011.

I størrelse placerer Leaf sig et sted mellem de tidligere Nissan-modeller Almera og Primera. Den har en motor med et drejningsmoment på 280 Nm og en ydelse på 109 hk. Topfarten er 145 km/t og accelerationen fra 0-100 km/t er på 11,4 sekunder. Rækkevidden er 175 kilometer.