Torsdag eftermiddag kørte de ti Kewet Buddy på færgen i Oslo

Her køre den sidste af de 10 biler om bord.

Da Oslofærgen ankom her til København fredag morgen kl 9:30, rullede de 10 stk BUDDY’er ud af færgen igen.

Norske Buddy elbil nu også i Danmark

Da Oslofærgen ankom her til København fredag morgen kl 9:30, rullede der 10 stk BUDDY’er ud af færgen. Det danske leasing firma Poul Refstrup Leasing A/S har fået importen af Buddy (også kendt som Kewet).

Af Per Praëm - Dansk Elbil Komité (19 december 2008)

El-biler er aldrig blevet rigtig populære herhjemme. Men den megen fokus på klima og bilfrie storbyer har gjort tiden moden til at prøve igen. Det mener i hvertfald en københavnsk bilimportør, der er begyndt at hente norske el-biler til landet.

” Vi er et lille leasingfirma som har fået importen af Kewet, og vi kan tilbyde både privat og erhvervsleasing af BUDDY´en, men også køb såfremt man ønsker dette.” - Fortæller Adam Funch, fra Poul Refstrup Leasing A/S.

Samtidig inviterer han, alle der har lyst til at se de nye biler og evt. prøve at køre i dem, til åbent hus på søndag mellem 11 & 15 på adressen Enghavevej 76 på Vesterbro.

Sjur Stampe fra ElBil Norge fulgte de ti biler på vejen med færgen, og efter han havde overleveret nøgler og papirer til den danske importør, fik jeg en lille snak med ham.

Sjur fortalte, at forhold til den Kewet vi kender her i Danmark, så er der tale om en meget forbedret version, som ikke har alle de børnesygdomme, som de danske Kewet-ejere ellers har kæmpet med. - ” Det er sjette generation af bilen ” - udtaler Sjur.

Det bliver spændende at komme ud og prøvekøre den. Jeg regner med at vi i nær fremtid, kan komme med en egentlig test at bilen her på Delk’s hjemmeside.

Se også indslag i TV lorry:

www.lorry.dk....

Men husk det var søndag mellem 10 og 15 på adressen

Poul Refstrup Leasing A/S
Enghavevej 76 på Vesterbro
København