Connie Hedegaard: Derfor skal vind-el veje tungere end biobrændstof i transportsektoren

En eldreven bil fortrænger mindst tre gange mere CO2 end med biobrændstof i tanken per anvendt energienhed, og derfor foreslår Danmark at anvende en faktor 3 for elbiler, hybridbiler, plugin-biler og elektrificerede jernbaner i forhold til biobrændstoffer.

Af Claus Djørup, Fagpressebureauet, Christiansborg (28. september 2008)

Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) har kastet følgende facit ind i forhandlingerne om VE-direktivet og målsætningen om 10 procent VE i transportsektoren i 2020: 1 kWh VE-el anvendt i en elbil fortrænger 3-4 kWh benzin eller diesel, mens 1 kWh biobrændstof remplacerer 1 kWh fossilt brændstof.

Dertil kan lægges en række fordele, som ikke indgår i omregningsfaktoren på 3, som den danske regering foreslår. Elbiler kan tankes om natten, hvilket dels giver god udnyttelse af strøm fra vindmøller om natten, dels sparer bygning af nye spidslastværker.

Videre er elbiler stadig væk mindre forurenende end forbrændingsmotorer, selv om strømmen er produceret på et kulkraftvarmeværk, hvor forureningen håndteres centralt i skorstenens filter.

Energistyrelsen går ud fra, at en lille elbil bruger 0,115 kWh/km inklusiv energitab og 0,100 kWh/km uden energitab, og det giver med det aktuelle gennemsnitlige brændselsmiks ca. 50 gram CO2/km. Til sammenligning vil en forbrændingsmotor, der udleder 120 gram CO2 per km, bruge 0,455 kWh benzin/diesel/biobrændstof.

En anden opstilling viser elbilens superb relative energieffektivitet. I dag udnytter en elbil 30 procent af energien ved konventionel kraftværksproduktion til mekanisk energi, hvilket ventes forbedret til 37 procent i 2025. Diesel er næstbedst med ca. 18 procent energiudnyttelse i dag og forventet 23 procent i 2025. Det kan også vendes på hovedet: elbilens ikke-mekaniske energiforbrug falder fra 70 % til 63 %, mens dieselbilens energispild falder fra 82 % til 77 %.

En situation i 2020 med 5 % VE-eltransport (plus 10 % fossil eltransport) og 5 % biobrændstoffer vil give en reduktion i hele EU på knap 143 millioner ton CO2-ækvivalenter (omkring det dobbelte af Danmarks nuværende CO2-udledning) og mindske oliebehovet med 69 mio. ton.

Dette fordeler sig en forøgelse af udledningen med 63 mio. ton CO2 i den EU-styrede kvotebelagte sektor og formindskelse med 206 mio. ton i den nationale ikke-kvotestyrede sektor, og hovedparten kan begge steder tilskrives elbiler.

Det vil give elbiler og kraftværker en fordel i forhold til biobrændstoffer og landbrugssektoren, hvis energieffektive løsninger som eldrevne køretøjer/plug-in hybridbiler tildeles en større vægt i opfyldelsen af VE-transportmålet. Det vil også gøre en fuld elektrificering af det danske jernbanenet billigere, hvis CO2-kompensationen bliver tre gange større.

Europaudvalget udstikker Connie Hedegaards forhandlingsmandat tirsdag 30. september til EU-energiministerrådet den 10. oktober og EU-miljøministerrådet den 20. oktober.

”Der bør således korrigeres for, at eldrevne køretøjer i kraft af deres overlegne energieffektivitet skal bruge væsentlig mindre energi (VE-el) til at udføre samme transportarbejde end løsninger baseret på forbrændingsmotoren (biobrændstoffer). Som forslaget er udformet, indebærer det en væsentlig mindre stigning i VE-procenten, hvis en given mængde benzin/diesel erstattes af VE-el til eldrevne køretøjer, end hvis den erstattes af f.eks. biobrændstoffer,” skriver Connie Hedegaards embedsmænd i politikernotatet.